Vores speciale: Kickstarte nye teams, at klæde et nyt team på med nye værktøjer og metoder der gør at de hurtigt når en hurtig effektiv succes. Vi hjælper med fundering af processen fra at forme til at performe og til at der skabes en solid og autentisk indre dynamik på teamet.

Smilet er vores stærkeste relationsværktøj og derfor er leg det bedste værktøj til at ryste mennesker sammen og fremme udvikling, sammenhold og trivsel. Som voksne har vi en tendens til at glemme værdien af leg, fordi det at være voksen jo er en alvorlig sag, og fordi det at være alvorlig ofte bliver betragtet som ensbetydende med seriøsitet og effektivitet.

Men skal et nyt team bringes sammen er det at tilbringe nogle fornøjelige timer eller en dag sammen den bedste tænkelige start. Det giver mulighed for at vække nysgerrigheden på hvem hinanden er og hvem vi selv er i en atmosfære, der giver plads til forskellighed og mulighed for at opdage egne og andres potentialer.

Vores overbevisning er at de fleste mennesker har en iboende drift mod og lyst til at få et godt liv med ting der lykkes og med mennesker omkring os, der også gerne vil lykkes – og som ligesom vi selv ønsker at vi lykkes sammen.